NORSK SKOVKATTERING
DEN NORSKE SKOVKAT
ARRANGEMENTER
KALENDER
KØB OG SALG
VÆRKTØJER
FORUM
LINKS



Forumindlæg (Detaljer)

Her finder du en liste over indlæggene til dette emne

Oversigt -> Den Norske Skovkat -> Suprelorin Besvar indlæg
05-01-2017, 19:32
Anne Lissau
Sekita's
Hej,

Er der nogle opdrættere, som har erfaring med dette?
Der findes jo både til 6 og 12 måneder.

Mvh
Anne
05-01-2017, 21:08
Jane & Flemming Vorbeck
Vorbeck
Erfaringerne siger i hvert fald, at man ikke kan regne med tiden overhovedet. Det er meget individuelt, hvor lang tid det virker.

Vi har primært anvendt det på hunkatte, og på dem, som har "stået den ud", har den virket i 1-1½ år, selvom det har været den lille udgave. Nogen melder om endnu længere intervaller og andre om væsentligt kortere.

Vi anvender det primært til at give kattene en pause fra deres hormoner, og der har det fungeret fantastisk. De kommer ofte i bedre kondition (altså får lidt mere på sidebenene), men vi oplever også, at de får mere (og nogle gange for meget) underuld, ligesom katte, som ellers har haft flotte, stride dækhår, har mistet disse, hvilket ift. udstillinger i hvert fald ikke er ønskeligt. "Bitchy" hunkatte har vi oplevet er blevet mere omgængelige, så det kan også være en sidegevinst.

Helbredsmæssigt har vi ikke oplevet noget negativt, så for vores vedkommende er vi ikke i tvivl om, at det er det rigtige valg, når en hunkat ikke skal have kuld i en længere periode men gerne på et senere tidspunkt.
09-01-2017, 16:14
Charlotte Jønsson & Martin Bro
Shadowpaw
Suprelorin kommer pt. i 4,7 mg og 9,4 mg.
Den lave dosis er sat til at virke i 6 mdr. hos hund og den høje dosis er sat til at vare i et år.
I starten var der kun 4,7 mg på det danske marked, så det har traditionelt været den man har brugt til katte.
Det er meget forskelligt hvor længe den virker og på hunkatte har suprelorin (4,7 mg) vist sig at virke mellem 4 og 36 (!) måneder. Hankattene kan jeg ikke lige huske, men erfaringen her i huset er ca. 15 måneder inden kattene genvinder libido (lyst til at parre) og et par måneder mere inden de genvinder evnen til at befrugte.
Personligt ville jeg aldrig turde anvende 9,4 mg på vores katte. Jeg vil antage at de så er taget ud af drift i flere år og det er langtid i et katteliv.
Vi har stor glæde af at bruge suprelorin-chip til vores fertile hankatte, især dem, som har det hårdt ved at være fertil. Så får de en periode med ro og kan være sofa-katte.
Redigeret 1 gang(e)
13-01-2017, 21:06
Anne Lissau
Sekita's
Tak for svar fra begge. Vores hankat blev chippet i sommeren 2016 og det har fungeret fint. Det er spændende at se, hvor længe det virker. Han fik den lille dosis
Side: 1 Besvar indlæg
Dansk English