Norsk Skovkattering

SKOVKATTENS MENUKORT

Her adskiller den norske skovkat sig nok ikke så meget fra andre katte. Den skal have foder med så højt et proteinindhold som muligt. Der findes efterhånden flere rigtig gode tørfoderproducenter og det er muligt at få et proteinindhold på helt op til 85%. Det er dog nemt for foderproducenterne at få et højt proteinindhold, da sådan noget som næb, klør og fjer kan tælle med på proteinkontoen, så man skal nærlæse indholdfortegnelsen for at se, hvor meget der reelt er indeholdt.

Derudover er det en god ide at supplere med vådfoder flere gange dagligt, dels for at sikre, at katten får nok vand, men også fordi vådfoder mætter uden at være så kalorietæt som tørfoder. Katten er lavet til at indtage væske gennem foderet og mange katte er i konstant væskeunderskud. Ved at tilbyde vådfoder, udnytter man kattens naturlige måde at optage væske på. Nyrer og nedre urinveje har godt af ekstra væske, da øget urinproduktion så at sige skyller nyrer og blærer igennem, så der er mindre risiko for ophobning af slam (krystaller, som kan udfælde til sten). En vandfontæne er også en god måde at få katten til at drikke mere, da mange katte holder af rindende vand.

Det kan anbefales altid at have tørfoder fremme. Katte spiser typisk rigtig mange små måltider i løbet af et døgn og det er klart det bedste for dem. Selvfølgelig er man nødt til at begrænse det, hvis man har en kat, der ikke kan styre vægten, men ellers er det bedste at give katten fri adgang til tørfoder – specielt de første år, hvor den vokser rigtig meget.  

Det er en god ide at variere med forskellige typer foder, for at undgå at katten udvikler sig til en kræsen gourmet. De enkelte opdrættere sværger til forskellig sammensætning af foder og ofte vil man få gode råd og vejledning om, hvad killingen er vant til at spise. At tørfoderpillerne har forskellige størrelser er værd at tænke i, da det stimulerer katten mere, når den spiser, så hvis det er muligt for dig, så sørg for, at der er både meget små piller og meget store – og selvfølgelig noget midt imellem. Og af de store slags kan man få nogen, der – udover at være sjovere at tygge – er gode for tænderne.

Generelt kan siges, at forskellige former for kogt fisk (især torsk og hornfisk) hører til de fleste skovkattes livretter. Giv aldrig rå fisk - da det kan føre til alvorlige forgiftninger (generelt er fisk i større mængder no-go til kat). Raske katte påvirkes ikke af salmonella bakterier, derfor er råt svinekød, fjerkræ, f.eks. kalkun, udmærket kattemad, der giver godt arbejde til tænderne (bare husk, at de kan udskille bakterien og dermed smitte mennesker i husstanden).

Til de fleste skovkattes livretter hører også forskellige typer af fiskekonserves (torskerogn/ makrel/tun), men der skal man altså være meget opmærksom på, at specielt tun har et ret højt indhold af tungmetaller, så det må man absolut ikke give særlig tit. Hvad angår mælkeprodukter, tåles især surmælksprodukter af de fleste katte, men af en eller anden grund, ser det ud til at cremefraiche 18-38% tiltaler dem mest. Det hører naturligvis også til i den dyrere ende. Nogle opdrættere giver også kaffefløde til deres katte. Giv aldrig mælkeprodukter samtidig med anden mad, da mælkesukkeret, på nogle katte, virker som et svagt afføringsmiddel. Virkningen forstærkes, hvis mælkeprodukter blandes med anden mad. 

Giv aldrig katten almindelig mælk; det indeholder en større andel mælkesukker end de andre mælkeprodukter.

Som "katte-slik" kan anbefales små tørrede sild, der købes i supermarkeder eller i specialforretninger. Samme sted købes også gærtabletter, som mange katte vil stå på hovedet for at få poterne i. De kødstænger man kan købe er mange katte helt vilde med (kan købes i f.eks. i Rema1000 – de er billige og spises med velbehag). Godbidder med malt er en god idé, da de hjælper med at fordøje hårboller.

Er du i tvivl om din kat får nok vitaminer, mineraler og kalk i den daglige kost, kan det anbefales at købe et glas kattevitaminer hos dyrlægen. Vær især på vagt over for unge katte i voksealderen og gamle katte der ikke mere spiser så meget eller så fornuftigt. Dette bør dog ikke være et problem, hvis du fodrer med et godt tørfoder.