SYGDOMME

Skovkatten er generelt en sund og robust race, men ligesom hos mange andre racer er der nogle sygdomme, man rigtig gerne vil undgå, at avlsdyrene har og dermed kan give videre til deres afkom.

Når man som opdrætter overhovedet vælger at opdrætte, er det primært for at bevare og forbedre racen. For at sikre dette, kan man screene sine katte for en række arvelige sygdomme.

Det drejer sig om:

  • HCM (Hypertrofisk Cardio Myopathi)
  • GSD IV (Glycogen Storage Disease IV) og
  • PKdef (Pyruvate Kinase deficiens)

 

HCM (Hypertrofisk Cardio Myopathi)

HCM er en hjertesygdom, hvor specielt venstre hjertekammer begynder at vokse, så hjertevæggen bliver tyk, og hjertekammeret har mindre volumen, således at en mindre mængde blod kan pumpes ud i kroppen ved hvert hjerteslag. Hjerteklapperne kan blive utætte, og dette kan skabe turbulens i blodet.

Katten kan opleve alt fra ingen symptomer over åndenød (vand i lungerne), træthed, blodpropper og lammelser i bagbenene til pludselig død.

Arvegangen hos Norsk skovkat er ikke klarlagt, men der er forsøg i gang for at prøve at identificere eventuelle defekte gener hos skovkatte med HCM. Hos Maine Coon er der identificeret indtil flere gener, der er knyttet til udviklingen af HCM, og hos denne race kan man lave en gentest for at se, om katten bærer generne og dermed kan udvikle HCM.

Hos Norsk Skovkat kan man kun fange HCM ved at få foretaget ultralydsscanning af hjertet.

Det anbefales, at man scanner sine avlskatte, når de er ca. 1 år, 2, år, 3 år og 5 år. Den arvelige form for HCM vil generelt vise sig, inden katten er 4 år. Katte der ved scanning viser sig at have HCM, bør absolut ikke blive brugt i avl.

 

GSD IV (Glycogen Storage Disease IV)

GSD IV er en sygdom, som fik en del opmærksomhed i skovkattekredse for nogle år siden, og det er skrevet ind i FIFe's avlsregler, at vi skal teste vores avlskatte for GSD IV, så man er bekendt med, om de bærer genet eller ej.

GSD IV er en simpel autosomal recessiv nedarvet sygdom. 

Hvis man skal forklare, hvad der menes med autosomalt recessivt nedarvet, kan man tage blå øjne hos mennesker. Samme arvegang. Genet for blå øjne er recessivt og genet for brune øjne er dominant. Hvis en person har et gen for blå øjne (b) og et for brune øjne (B), har personen brune øjne (fænotypen). Det er fordi det brune gen dominerer over det blå, som ikke kommer til udtryk. Hvis personen har to gener for blå øjne (bb), har personen blå øjne. En person med blå øjne kan kun give et blåt gen videre. En person med brune øjne kan enten have 2 brune gener (BB = homozygot) eller et brunt og et blåt gen (Bb = heterozygot). Personen vil stadig have brune øjne. Hvis man nu tager to brunøjede personer, som er heterozygote for blå øjne (Bb) og de får børn sammen, er der chance for de hver giver et blåt gen videre til deres barn, som så får blå øjne (bb).

Tilbage til GSD IV. Katte, der har normale gener kaldes N/N. Katte der bærer et sygt gen er N/n.

Hvis en killing får et sygt gen fra den ene forældre er der ingen problemer. Killingen er sund og rask og vil vokse op til en helt normal kat. Den er bare bærer af denne her sygdom. Hvis killingen senere skal indgå i et avlsprogram, er det vigtigt, at få den testet, så man undgår at komme til at parre to bærere med hinanden, og dermed risikere at få en killing, som har to syge gener (n/n).

Killinger som er homozygote for GSD IV (n/n) kan ikke lagre glykogen i muskler og lever. Rigtig mange stofskifteprocesser kræver glucose, som lagres i kroppen som glykogen. Hvis kroppen ikke kan lagre glykogen, løber kroppen så at sige tør for brændstof. De fleste killinger som er GSD IV n/n dør inden for få døgn efter fødslen. Der er beskrevet tilfælde, hvor killingen er blevet tæt på et år, inden den sygnede helt hen.

Heldigvis er der en gentest for sygdommen, og det er nemt at tage en svaberprøve fra indersiden af kinden på katten og få testet, om den er bærer eller ej.

 

PKdef (Pyruvate Kinase deficiens)

PKdef er 'det nye sort' hos de norske skovkatte. Det er en sygdom, man har haft hos abbysinier og somali i umindelige tider, men ikke noget, man har været opmærksom på hos skovkattene.

Det er en sygdom, der som GSD IV nedarves autosomalt recessivt, og heldigvis er det også en sygdom, man har en gentest for.

En kat med normale gener kaldes PKdef N/N, en bærer PKdef N/K og en syg kat PKdef K/K.

PKdef gør, at kattens røde blodlegmer bliver nedbrudt hurtigere, end der bliver produceret nye, og katten kan derfor få blodmangel. Det kan ikke forudsiges, hvor syg en PKdef K/K kat vil blive. Symptomerne kan variere fra ingenting over blodmangel til pludselig død. Fordi symptombilledet er så uforudsigeligt, er det super vigtigt, at vi ikke bruger en PKdef K/K i avl, da den med garanti vil give syge gener videre til sit afkom. En bærer kan enten give et sygt gen eller et rask gen videre til sit afkom, så den kan ikke lave så stor skade som en PKdef K/K.

Det er vigtigt at huske på, både med GSD IV og PKdef, at en bærer er lige så sund og rask som en ikke-bærer. Det er først, når killingen får genet både fra mor og fra far, at vi har problemet.

Vær opmærksom på, at ovenstående sygdomme ikke kun rammer racekatte, de rammer også blandingskatte og huskatte. F.eks. er huskatte ifølge statistikken, i overtal når det kommer til HCM.