Norsk Skovkattering

DRÆGTIGHED

Hos katten er det selve parringen, som stimulerer ægløsningen. Hvis en hunkat ikke parres, vil hun komme i løbetid igen efter 2-3 uger. Det kan ske, at hunkattens æg ikke befrugtes under parringen. Er det tilfældet, kan hunnen blive ”falsk drægtig”, og der vil derfor gå næsten lige så lang tid som selve drægtighedsperioden, før hunkatten går i løb igen. Hvis æggene bliver befrugtede, vil hun føde killingerne ca. 65 dage efter første parringsdag. Drægtighedsperioden er dog variabel og alt mellem 61 og 67 dage er normalt.

Et af de første tegn på, at hunkatten er drægtig er, at hendes dievorter ændrer sig. Normalvis er de små og hudfarvede, men er hun drægtig, vil man omkring 3 uger henne i drægtigheden kunne se, at de bliver større og mere pink/røde. Når hunkatten er drægtig, vil hun ofte ændre adfærd. Hun vil begynde at sove - og spise mere, og nogle hunkatte bliver mere kontaktsøgende.

Det er en god idé at give din hunkat et kvalitetsfoder, som er beregnet til drægtige katte eller til killinger, da dette indeholder vigtige næringsstoffer (bla. højere indhold af protein og fedt). Som drægtigheden skrider fremad, vil hunkatten spise mere. Dette er en naturlig proces. Hun opbygger mere fedt (huld) som er gavnligt for hende i tiden, hvor killinger dier.

I takt med at fødselstidspunktet nærmer sig, vil hunkatten nok begynde at lede efter et stille, mørkt sted hvor hun kan ”bygge rede”. Det er en god idé at sørge for en fødekasse til hende. Sæt gerne fødekassen frem 2 uger før forventet fødsel, så hun kan vænne sig til den. Fødekassen bør stå et sted, hun er tryg ved, og hvor der ikke er for meget uro. De fleste hunkatte kan overtales til at bruge den tilbudte fødekasse, hvis man sidder ved dem under fødslen. 

Man vil ofte kunne se hvornår fødslen nærmer sig, ved at maven ligesom falder ned under hunkatten i stedet for at bule så meget ud på siderne. Dette sker ca. 1 uge før fødslen, men igen er det variabelt. Derudover vil man ofte også kunne mærke, at mælken er begyndt at løbe til. Det kan mærkes som hårde flager rundt om hver dievorte.

Mange hunkatte vælger at opsøge et menneske, som de har tillid til, når fødslen går i gang. Hunkatten vil ofte følge denne person, og i det hele taget være, hvor personen er. 

 

Vær klar til selve fødslen

Gode ting at have klar før fødslen: Telefonnummer til dyrlægen, ur, sugende underlag til fødekassen, køkkenrulle, håndklæder, vådservietter, affaldspose, papir og kuglepen, så man kan notere tidspunkterne for de forskellige begivenheder ned. Det kan f.eks. se således ud:

 

11.20: presseveer

11.27: killing 1 født (notér farve, køn og evt. specielle kendetegn)

11.30: moderkage 1 født

11.45: killing 2 født

 

 

 

 

 

Selve fødslen

Kattefødsler er oftest ukomplicerede, og opdeles i 3 faser: Opblokningsfasen, uddrivningsfasen og efterfødselsfasen.

 I opblokningsfasen sker der en langsom udvidelse af livmoderhalsen. Hunkatten kan være rastløs, gå på kattebakken mange gange og har måske lidt kvalme, hvilket gør, at hun ikke er specielt interesseret i at spise. Hun vil ofte vaske sig bagtil, hvilket er med til at blødgøre området omkring hendes kønsdele. Hun kan ligge og trække vejret hurtigt/gispe. Denne periode kan vare 12-24 timer

Uddrivningsfasen (fødslen af en killing) starter, når livmoderhalsen er helt åben. I denne periode vil man kunne observere hunkattens veer, der kører som bølger hen over hendes mave. Veerne tager til både i styrke og interval og hun vil til sidst begynde at presse. Killinger bliver ofte født med hovedet først, men det er lige så normalt, at de kommer med bagbenene først.  

I efterfødselsfasen bliver moderkagen født.

Da hunkatte ofte får flere killinger, vil hun gå igennem fase 2 og 3 flere gange.

Når en killing er født, skal den befries fra fosterhinden. Hunkatten vil ofte begynde at slikke killingen, og dermed bryder hun selv fosterhinden. Gør hun ikke det, skal man hjælpe med at bryde fosterhinden – ved at rive hinden over, så killingen kan komme ud og få luft.

Når hunkatten slikker den nyfødte killing, så stimulerer hun dens vejrtrækning. Hvis hun er for udmattet til at gøre dette, så bør man træde til og hjælpe. Dette gøres ved at gnubbe killingen med et håndklæde. Husk at vende killingens hoved skråt nedad, så eventuel væske i killingens luftveje frigøres.

Med hver killing følger en moderkage. Den kommer ikke nødvendigvis ud samtidig med killingen, men så kommer den som regel ved næste presseve. Hvis moderkagerne ikke kommer ud, kan de forårsage infektion hos hunkatten, så sørg for at tælle moderkagerne hele vejen gennem fødslen.

Moderen bider som regel navlestrengen over, og spiser moderkagen, hvilket er helt normalt. Hvis der er mange killinger og dermed mange moderkager, kan det være hun ikke spiser alle moderkagerne, dem kan man blot fjerne og smide ud.

Killinger fødes ofte med 10-30 minutters mellemrum. Hunkatte har 2 livmoderhorn, og tømmer det ene horn først. Det er normalt, at hun kan tage en længere pause mellem fødslerne fra de forskellige horn.

Når alle killingerne er født og rengjort, kravler de som regel med det samme hen til hunkattens brystvorter og begynder at die. Nogle killinger kan have svært ved at finde en dievorte. Det kan være frustrerende at se på, og man fristes til at hjælpe den. Nogle gange lykkes det at hjælpe en killing med at finde en dievorte, men i mange tilfælde skal man blot væbne sig med tålmodighed, så finder den selv vej.

Hunkatten kan bløde lidt i dagene efter fødslen. Dette er normalt så længe det er friskt blod.  

 

Søg dyrlæge hvis

Du skal søge dyrlæge hvis:

  • hunkatten er mere end 69 dage henne efter parring, uden at fødslen er påbegyndt
  • hunkatten har presseveer i mere end 45 minutter, før første killing fødes og mellem hver killing
  • hunkatten har ildelugtende udflåd
  • Ikke alle moderkager bliver født
  • Din hunkat pludselig virker slap – ikke at forveksle med træt

Ovenstående liste er selvfølgelig ikke fyldestgørende.

Er du i tvivl så ring til din mentor, en opdrætterkollega eller ring og spørg dyrlægen til råds.