Norsk Skovkattering

HISTORIEN

 

I søgen efter skovkattens historie, kommer mange mere eller mindre sandsynlige historier frem. De ældste kilder om skovkatten hævder, at de norske vikinger holdt skovkatten som huskat. På deres rejser rundt i verden tog de dem med på deres skibe.

Det skulle angiveligt være årsagen til det store antal halvvilde langhårede katte som man finder i Normandiet, og det har måske også bidraget til udbredelsen af samme type kat i USA.

 

Litteraturhistorie

Den dansk fødte præst, Peter Clausson Friis, levede en stor del af sit liv i Norge. Sideløbende med sin præstegerning var han meget optaget af naturen. Han gav sig derfor til at beskrive de dyr, han mødte i den norske natur. I 1559 var han nået til at beskrive lossen. Han inddelte de losser han så i tre kategorier: ulvelosser, rævelosser, og kattelosser.

Det er senere blevet kendt, at alle norske losser tilhører samme art. Det Peter Clausson Friis kaldte for kattelosser, var måske i virkeligheden de norske skovkatte? Det er meget sandsynligt, da der er mange ligheder mellem skovkatte og den norske los. De mest iøjnefaldende af disse er, at begge er højbenede store katte med stor krave og hår på ørespidserne, de såkaldte tufser. Desuden kan begge lide vand og historierne om svømmende skovkatte i færd med at fange fisk i søer og elve er utallige.

Skovkatten benytter sig altså når den er på fisketur, af nøjagtig samme metode som den norske los.

Disse ligheder mellem losser og skovkatte har da også gang på gang afstedkommet, at folk har haft meget stor interesse for skovkatten.

I de norske bygder var der følgelig mange katte, men i mundtlige overleveringer og eventyr er der en slags, der altid nævnes, og det er den store langhårede kat.

 

På grund af sin størrelse og de losseagtige kakteristika troede mange mennesker, at det var en blanding af en hund og en kat, - eller mere almindeligt, at denne kat var halv los.

I Asbjørnsen og Moes eventyr optræder skovkatten adskillige gange. Her kaldes den for "Huldrekat". I ordforklaringen beskrives en Huldrekat som: Skovkat med tyk busket hale.

Eventyr og legender er ikke de eneste beviser på den store naturlige forekomst af skovkatte. I 1912 skrev den norske forfatter Gabriel Scott en meget læst børnebog med titlen Sølvfaks. Hovedpersonen i denne bog er en Skovkat ved navn Sølvfaks.

Den mest sandsynlige forklaring på den store forekomst af skovkatte i Norge er, at deres forfædre sandsynligvis var sydeuropæiske korthårskatte, der spredte sig til Norge som til andre dele af Europa allerede i forhistorisk tid. På grund af den naturlige selektion der har virket under Norges anderledes og barske klimatiske forhold, har kun individer med særlig tyk pels og andre tilpasninger til køligt klima, overlevet.

 

Fra huskat til racekat                                                                                                          

I begyndelsen af trediverne begyndte katte-interesserede nordmænd at se nærmere på skovkatten. På grund af anden verdenskrig blev kattesporten midlertidigt stillet i bero, så det var ikke før begyndelsen af halvfjerdserne, man opdagede, at skovkatten var ved at forsvinde fra den norske natur. På det tidspunkt var udbygningen af Norges vildmark i fuld gang og som en konsekvens heraf blev livsbetingelserne for korthårede huskatte forholdsvis gode i Norge. Som bekendt fører parringer mellem korthårede og langhårede katte til korthåret afkom og hvis der ikke mere er faktorer der favoriserer den langhårede variant, vil den derfor hurtigt forsvinde.  

I December 1975 dannede norske katteopdrættere derfor Norsk Skogkattring for at søge at bevare racen, og allerede i 1976 blev den officielt anerkendt i FIFE.

Der forestod nu et stort arbejde med at samle egnede avlsdyr og sikre at genpuljen blev tilstrækkeligt stor til, at man kunne formere racen uden at få problemer med indavl. Dette arbejde, foregik i Skandinavien indtil 1990, hvor man nu har lukket for godkendelse af nye dyr fra naturen, - de såkaldte novice-katte.

Af pionererne huskes i dag især Else Nylund med stamnavnet PAN. Ligeledes har Randi og Arild Grotterød med stamnavnet TORVMYRAS sat deres tydelige spor.

 Andre som har sat deres tydelige præg på racen, som den er i dag, har opdrættet under stamnavne som; COLOSSEUMS - av BAUNE og PJEWIKS FOREST.


Skovkatten flytter til Danmark

I Danmark hedder pionererne; Vibeke Poulsen med stamnavnet DOVREGUBBEN'S og Dortemarie Kaplers med stamnavnet GULDFAKSE. Vibeke Poulsen var ejer af Danmarks første skovkat. Katten hed Norwegian Woods April Dream (i daglig tale kaldet Sidser). Sidser blev godkendt som skovkat på en dansk udstilling. Hun blev 16 år.

Godkendelsen af Sidser satte gang i tingene. Der blev nu importeret flere katte næsten på samme tid. De mest kendte af disse blev tre hankatte der var næsten lige gamle.

Den ældste (født sidst i 1980) var IC Røde Peer. Derefter kom GIC & EP Torvmyra's Grand Soltario. 'Benjamin' og EC Colosseum's Gustav Graah, DM født i maj 1981. Disse tre hankatte har en stor del af æren for racens udvikling i Danmark.

 

Kvaliteten af nedenstående billeder er ikke lige god på dem alle. På nogen vil det hjælpe at trykke på den lille lup - på andre er det bedst at lade være. Hvis du har nogle billeder fra dengang, så må du meget gerne sende dem til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med en forklarende tekst, så vil de blive tilføjet til galleriet.

Randi Grotterød med Timotei fra 1981. Timotei er en af racens startkatte, en novice.
Timotei 1981
Randi Grotterød med Timotei
Torvemyra's Eviva Solterona
Torvemyra's Grand Soltario
Torvemyra's Grand Soltario 1981
Torvemyra's Grand Soltatario, forsidekat 1981
Torvemyra's Grand Soltario 1983-84
Torvemyra's Grand Soltario 1992
Torvemyra's Grand Soltario, Årets kat
Arild Grotterød med Soltario
Torvemyra's Sagres
Torvemyra's Sagres igen
Torvemyra's Demis
Torvemyra's Kalinka Blue
Dovregubben's Egil Skallagrimsson er far til Mischa og søn af Torvmyras Soltario.
Dovregubben's Mischa. Forsidebillede af Huldrekatten
Endnu et billede af Dovregubben's Mischa
Brannfjell's Dolly (Skrubbe)
Mjavo's Säufer
Mjavo's Säufer og Brannfjell's Dolly
Celius
Eksempel på en stamtavle
Flatland's Avedine
Guldfaxe's Nolida
Guldfakse's Anton Blissen, 3 måneder
Guldfakse's Kitel
Guldfakse's Ziggy Stardust
Colosseum's Gustav Graah
Et andet billede af Colosseum's Gustav Graah
Nitja
Norwegian Woods April Dream (Sidser)
Sidser med sit første kuld, far Børste
Et billede mere af Sidser
Pan's Polaris
Mere Pan's Polaris
Pan's Tillit
Pan's Truls
Nylunds med Pan's Truls
Mere Pan's Truls
Røde Peer
Vibeke Poulsen med Røde Peer, 1982
Truls av Bolke
Mere Truls av Bolke
Tussi
Dvalin
CH Christiania's Rufus ca. 1981
Charlie av Hanevold 1981
Edel Runås, Liv Loose og Svein Erik Hansen ca. 1978-1980
Else og Egil Nylund. DARAKs udstilling marts 1982
Godkendelse af skovkatte. Ca. 1978
Godkendelsesmøde
Indkaldelse til stiftende generalforsamling i Oslo 1975
Laban - første danskfødte Norske Skovkat
Standarden for en Norsk Skovkat 1977
Tiger Lilly med killinger
Verdens første CAC til Norsk Skovkat ca. 1978